Parterapi

Kontakt og kærlighed

  • Ensomhed i parforholdet
  • Konflikter
  • Mangelende intimitet og sexliv
  • Udfordringer i i den sammenbragte familie
  • Er parforholdet blevet en kampplads?
  • Utroskab?
  • Fra kærlighed til venskab?

Få hjælp til at bryde de negative mønstre i jeres parforhold, og hvordan I kan støtte hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden.

Vi undersøger de mønstre i jeres relation, der bringer jer fra hinanden. Det bringer jer nærmere hinanden, og viser hvordan I kan nå hinanden og opleve at være betydningsfulde og værdifulde for hinanden. Det genskaber kontakten og styrker kærligheden, og I finder de værdier og ressourcer, som kan hjælpe jer med at komme videre.

Sammenbragte familier

Lever du i en sammenbragt familie, hvor dynamikken omkring dine og mine og vores børn er udfordrende for dig og din partner og jeres børn, kan det være svært at navigere i alle de svære følelser og dilemmaer det kan bringe med sig. Det påvirker jeres kærligheds-relation, og det kræver en særlig opmærksomhed at holde kursen og kærligheden intakt.

I det terapeutiske forløb er der fokus på, hvordan I kan støtte hinanden gennem kommunikation der holder hjerterne varme.

Relationer og mønstre

  • Udfordringer i familien — forældre og søskende
  • Venskaber der knager
  • Kolleger/arbejdslivet
  • Singlelivet slider på dig

Sammen folder vi de mønstre ud, der præger dine relationer ud, så du bliver mere bevidst om hvad der kommer imellem dig og dine relationer, kærligheds-relationer såvel som venne-relationer.

Vi arbejder med hvordan du bevarer kontakten med dig selv i relationer og finder plads til den åbenhed og sårbarhed der knytter dig til andre.

Emotionsfokuseret parterapi

Jeg er medlem af Dansk Center for emotionsfokuseret partererapi.

Emotionsfokuseret parterapi er udviklet over en årrække og støtter sig til forskning og praksis omkring parforhold.

Der er fokus på, hvordan vi knytter os til hinanden, samt de muligheder og sårbarheder, der er i relationen. Der er stort potentiale i at udvikle sig i relationer og parforhold, og komme ud af de negative mønstre sammen med den anden. Det får parforholdet og familielivet på rette kurs.

Med denne terapiform er målet at have fokus på kontakten mellem jer som par. Vi udforsker i fællesskab de mønstre i parforholdet, som bringer jer fra hinanden og arbejder med hvordan I kan genskabe og genvinde kontakten til hinanden.

Læs mere